Grænser burde ikke afskrække fra at hyre de rette folk. Virksomheder skal bare have en mere fleksibel tilgang til arbejdsverdenen, siger Matthew Gwyther
Talent er mere mobilt end nogensinde før. Selvom de kun udgør omkring 13 % af befolkningen, står migranter for mere end en fjerdedel af alle nye virksomheder i USA(1). I Silicon Valley besiddes 57 % af de bedst betalte jobs af folk, der er født uden for USA.
I England behøver du blot at hænge ud ved Londons Silicon Roundabout et kort stykke tid for at finde ud af, hvilken smeltedigel af forskellige nationaliteter, den britiske teknologiscene er blevet til (Facebook i London har 65 forskellige nationaliteter repræsenteret i sin arbejdsstyrke).
Uanset hvad er der nu meget, der tyder på, at den ekstraordinære bølge af globalisering, vi har oplevet, måske er ved at nærme sin afslutning. Vindebroer viser tegn på at blive hejst op. En ny bølge af nationalistisk og protektionistisk adfærd dukker frem, efterspurgt af forskellige pressionsgrupper, hvad end de er arbejdsløse stålarbejdere i USA, fiskere i England eller nogle helt andre fra et andet sted.
Og det er ikke kun bevægelsen af goder og servicer på tværs af grænser, der bliver påvirket. Menneskers relativt frie bevægelse – også kaldet menneskelig kapital – ser også ud til at blive hindret.
Et af resultaterne af dette vil være, at de folk, du gerne vil have i din virksomhed (altså toptalentet, som er de fleste virksomheders livsblod), ikke vil være i stand til at leve og arbejde i nærheden af dit kontor eller i dit land.
I februar sidste år ramte England for tredje måned i træk sin visumgrænse for ikke-europæiske faglærte arbejdere. Dette forværrer personalemanglen, som den britiske National Health Service og andre vigtige arbejdsgivere står over for. Da den månedlige kvote blev nået i december og januar for første gang i syv år, havde immigrationsadvokaterne forventet, at det ville være en midlertidig situation. Nu frygter de dog, at det bliver til et vedvarende problem.
Fleksible incitamenter
Hvad kan der så gøres? Et uundgåeligt resultat af denne bølge af protektionisme er, at virksomheder bliver nødt til at genoverveje, hvordan de huser deres personale på tværs af kontinenter. Arbejdsverdenen, som allerede nu er langt mere flydende, end den var for to årtier siden, ser ud til at blive endnu mere flydende.
Det er den blotte omstændighed af opgaveøkonomien, der er under udvikling, og som mange Millennials allerede er ved at blive vant til. I stedet for at blive set som frastødende, ses fleksibilitet som en tiltrækningskraft og et incitament til at holde talenter glade.
Londons Silicon Roundabout er hjemsted for Englands teknologiscene
En ny undersøgelse udført af ansættere hos PageGroup(2) kom frem til, at Millennials forventede, at fleksibelt arbejde blev tilbudt som standard og ikke som en yderligere fordel. Når de blev adspurgt om, hvilke fordele de ønskede at se blive tilbudt i løbet af de næste fem år, var fleksibilitet det mest populære svar (67 %), efterfulgt af "flexi-plads" (57 %) og komprimerede arbejdsuger (54 %). Derudover rangerede afspadsering (49 %) og erhvervspauser (41 %) højt på deres liste. Adskillige undersøgelser viser også, at kvinder (især dem med forsørgerpligtige børn) er mere tilbøjelige til at bede om fleksible arbejdsordninger frem for en lønforhøjelse.
Når det kommer til talentkrigen, hvor grænseoverskridende mobilitet kan hindres, hvis du ønsker de bedste talenter, kommer fleksibilitet til at være en forventet del af pakken. Den afdøde Steve Jobs fra Apple opsummerede talentets vigtighed med dette råd: "Gå efter toppen af poppen. Et lille team af de bedste spillere kan løbe om hjørner med et kæmpe hold af middelmådige spillere." Ledelsesguruen Jim Collins er enig: "Evnen til at få fat på og holde fast i de rette folk er den primære faktor bag min virksomheds succes."
Det at lade ansatte leve og arbejde, hvor de har lyst, kan være en af måderne til at få fat i og holde fast på de rette folk. Det er hurtigt ved at blive normen at lukke op for sin bærbar i nye omgivelser frem for at arbejde på den samme, faste arbejdsplads. Og hvis virksomheder ønsker adgang til de bedste dele af talentpuljen, er det nu blevet til en nødvendighed at tilbyde sådan et alternativ. Denne stigning i aktivitetsbaseret, fleksibelt arbejde og det nyere fænomen med coworking er inden for de sidste fem år blevet to af de mest dybtgående ændringer inden for design af arbejdspladser. Måske bliver de i fremtiden endnu vigtigere. hvis man vil sørge for, at toptalent tilgås på tværs af grænser.
Matthew Gwyther er den tidligere redaktør for Management Today og tidligere vært for BBC Radio 4’s In Business
Kilder:
(1) https://www.inc.com/magazine/201502/adam-bluestein/the-most-entrepreneurial-group-in-america-wasnt-born-in-america.html
(2) https://www.pagepersonnel.co.uk/our-expertise/finance-recruitment/flexible-working-key-retaining-talent